Et gammelt toilet med dårlige pakninger og defekte dele vil ofte løbe. Det er måske ikke noget, som du tænker over i en travl hverdag – men faktisk kan et utæt toilet være skyld i en høj vandregning. Tænker du ikke så meget over dit vandforbrug, vil du nok blive overrasket, hvis du vidste, hvor mange liter vand der kan sive gennem et løbende toilet – hver dag! Det kan løbe op i mange tusinde liter om året.
Det er naturligvis en udgift at få et nyt toilet installeret – men er du fiks på fingrene, er det faktisk en opgave, som du gerne må give dig i kast med. Man behøver nemlig ikke at være autoriseret vvs-installatør for at skifte et toilet. For mange er udskiftning af et toilet dog en opgave, som de helst vil overlade til en professionel håndværker, som ved, hvordan tingene skal gøres. Der er trods alt grænser for, hvor længe man kan undvære et toilet, hvis nu et eller andet går galt, når man vælger selv at skifte toilettet.
Et nyt toilet vil ofte bruge mindre vand pr. skyl end ældre toiletter, så også i den sammenhæng vil et nyt toilet betyde en mindre vandregning til dig. Derfor er der gode muligheder for, at et nyt toilet vil tjene sig selv hjem igen over en overskuelig årrække.
Endnu et argument for at skifte det gamle løbende toilet er, at et mindre vandforbrug er godt for miljø og klima. Rent vand er en ressource, som mange af os tager for givet, men lad os blot sige, at i Danmark er vi heldige at have rent drikkevand i vandhanen. Derfor er det altid en god idé at spare på vandet, hvor det er muligt.